Bil/gen-registreres.

Kære ejere,

 

Som nævnt på GF 2018 skal alle beboerlicenser gen-registreres.

Det kommer til at foregå således:

Følgende torsdage i kontortid kan I henvende jer i varmecentralen og blive registreret igen: 13/12, 20/12, 27/12 2018 & 3/1, 10/1 og 17/1 2019.

Husk at medbringe gyldig registreringsattest og sygesikringsbevis.

Den 1. februar 2019 vil de gamle registreringer blive slettet og de nye registreringer træder i kraft. 

 

Følgende skal jf. husorden punkt 2.1.1.1 være opfyldt for der kan udstedes beboerlicens:

Der kan udstedes 2 beboerlicenser pr. lejlighed, og for at kunne få en beboerlicens, i form af
at få sin nummerplade registreret ved ParkZone, skal en af følgende krav være opfyldt:

  • Der skal fremvises gyldig registreringsattest og sygesikringsbevis.
  • Såfremt man har en firmabil, og dermed ikke kan opfylde ovenstående, skal man kunne dokumenterer at bilen er ejet af det firma, man er ansat i, og at man er aktiv bruger af bilen. Det er op til beboeren at fremskaffe dokumentation herpå.

Bemærk at det kun er tilladt at parkere én bil i garagen pr. lejlighed.

 

Har du mod forventning ikke mulighed for at møde op i nogen af ovenstående kontortider, kan man undtagelsesvis sende en mail tophousebestyrelse@gmail.com. I emnefeltet skrives “gen-registrering”. Mailen skal indeholde et billede af registreringsattesten og sygesikringsbeviset MED TILDÆKKET CPR NUMMER samt lejlighedsnummer og telefonnummer på ejer af bilen.

Hvis ikke alle informationer er givet, oprettes der ikke en beboerlicens.

(Telefonnummeret skal kun bruges i tilfælde af foreningen eller viceværten har brug for at få fat i ejer af bilen, f.eks. hvis der er brug for at bilen flyttes)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar